Kunsten som åndehul i turbulente tider
D. 6.-8.september bliver den ny klassiske kabaret De Forstummedes Tale uropført i Koncertkapellet. Her kommer lidt baggrund for forestillingen.
De Forstummedes Tale trækker inspiration fra en unik tid i russisk kulturhistorie – begyndelsen af det 20. århundrede, hvor kunstnere som Anna Akhmatova og Vsevolod Mejerkhold udforskede nye kunstneriske udtryk på kabaretscenerne i Sankt Petersborg. Et af de mest ikoniske steder i denne periode var kabareten "Den Herreløse Hund", et samlingssted i kælderen på Mikhailovskaya-pladsen (nu Kunstpladsen) for avantgardekunstnere, poeter, skuespillere og intellektuelle, der søgte frihed og kreativ udfoldelse midt i den tumultariske tid før første verdenskrig.
"Den Herreløse Hund" – et fristed for kreativ frihed
Kabareten "Den Herreløse Hund" åbnede i 1912 og blev hurtigt kendt som et kulturelt centrum i Sankt Petersborg. Her mødtes byens mest innovative kunstnere for at dele deres værker, diskutere ideer og udfordre tidens normer. Stedet blev kendt for sin særlige atmosfære, hvor grotesk humor, eksperimenterende kunst og dybe filosofiske overvejelser gik hånd i hånd. Det var et fristed for dem, der ønskede at udtrykke sig frit – uanset om det var gennem poesi, teater, musik eller performance.
Anna Akhmatova
Anna Akhmatova, en af Ruslands mest elskede digtere, var ofte at finde på "Den Herreløse Hund". Her optrådte hun med oplæsninger af sine digte, som afspejlede hendes skarpe iagttagelser af menneskets indre liv og de barske vilkår i samtidens Rusland. Akhmatova blev hurtigt en del af stedets kunstneriske miljø, hvor hendes stærke og modige stemme fandt en resonans i den frie og eksperimenterende kabaretscene. Hun var beundret for sin skønhed og forkætret for sin fri livsførelse. En femme fatale, der har ladet sin lille søn bo hos svigerfamilien.
Vsevolod Mejerkhold og kabaretens radikale potentiale
Vsevolod Mejerkhold, den revolutionære teaterinstruktør og skuespiller, var også en del af "Den Herreløse Hund"s kreds. Mejerkhold udfordrede den traditionelle teaterform og udviklede innovative metoder, som brugte kroppen og rummet på nye måder for at fremkalde stærke følelser hos publikum. Hans arbejde på kabaretscener som "Den Herreløse Hund" afspejlede hans ønske om at skabe et levende, dynamisk teater, der kunne spejle samfundets spændinger og udfordringer.
Kabaretens form, med dens plads til improvisation, satire og absurditet, gav Mejerkhold et unikt forum til at afprøve sine ideer. Her kunne han eksperimentere med det groteske, det humoristiske og det tragiske – ofte i én og samme forestilling. Det var netop denne form for kreativ frihed, som kabareten muliggjorde, og som Mejerkhold udnyttede til at udfordre magthavernes kontrol og censur.
Inspiration til De Forstummedes Tale
I De Forstummedes Tale vækkes denne tid til live igen. Forestillingen er en hyldest til kabaretens rolle som et sted, hvor kunst kan trives på trods af politiske og sociale begrænsninger. Den viser, hvordan humor og poesi kan være et våben mod grusomhed, og hvordan kunsten kan skabe et åndehul i selv de mest desperate tider.
Med udgangspunkt i 1910'ernes russiske kabaretscene, inviterer De Forstummedes Tale publikum ind i et univers, hvor Anna Akhmatovas og Vsevolod Mejerkholds kreative kræfter igen får lov at skinne. Som i datidens kabaret bliver både grin, eftertanke og grusomhed en del af forestillingen – en påmindelse om kunstens evne til at overleve, udfordre og give håb.