Tilbage til Alle begivenheder

Korfestival i Koncertkapellet (8.maj)

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, 4000 Denmark (kort)

Korfestival i Koncertkapellet 

NB! Billet skal reserves til hver koncert separat for at sikre at der er plads. Fri entré!

Reservér billetter her:

Program for 8.maj

15:00-16:00: All Starz + Sing It (Børn / rytmisk). 40 sangere

19:00-21:00: Musica Ficta (klassisk) OBS! Billetpris: 150 kr.

 

Mere info

15:00-16:00: All Starz + Sing It

All Starz - er koret i midten i Kulturskolen Roskildes 5-kors trappestige. Sangerne går i 4.-6.klasse, og sangglæden er stor og uforbeholden. 

Koret synger 2-3-stemmige arrangementer under ledelse af Camilla Tiedt Frith og Pernille Marstrand.

Sing It - er koret for 7.-9.klasse på Kulturskolen Roskilde. Mange af sangerne har gået til kor i mange år, og stemmerne er blevet større. 

Koret synger 3-stemmige arrangementer under ledelse af Camilla Tiedt Frith og Pernille Marstrand.

Billeder: Andreas Brandrup Elkjær


19:00-21:00: Musica Ficta

Louise Odgaard – sopran
Anna Caroline Olesen – mezzosopran
Eva Wöllinger – alt
Kristoffer Appel og Josef Hamber – tenor
Stephen Yeseta – kontraalt/baryton
Rasmus Kure og David Kragh Danving – bas

Poul Høxbro – vikingeinstrumenter
Tine Rehling – harpe

Bo Holten – dirigent

Optakt kl. 19.00 før koncerten:
Mød Bo Holten i samtale med Kuno Kjærbye om Holtens værk ‘Vølvens spådom’.

Vølvens spådom
Et norrønt musikdrama for 8 sangere, vikingeinstrumenter og harpe komponeret af Bo Holten til
Musica Ficta.

Hvordan lød vikingernes musik? Med efterhånden utallige Hollywood-producerede TV-serier om vikin-gerne fyldt med en blanding af quasi-nordisk folkemusik og gjaldende druksange kunne man være tilbø-jelig til at tro, at vikingernes musik netop lød sådan. Men i virkeligheden ved vi næsten intet om vikinger-nes musikudøvelse og har intet nedskrevet musik overleveret. Så i 2021 komponerede
Bo Holten et musikdrama som et forsøg på at skabe vikingemusik, som han forestillede sig, at det kun-ne have lydt.

Holten allierede sig med en af de førende specialister i den førkristne musiktradition, Poul Høxbro. Med tilnavnet ‘The great man of small instruments’ har Poul Høxbro udbredt kendskabet til fløjter, horn og slagtøjsinstrumenter fra de tidligste tider, og netop her har vi en ledetråd til vikingernes musikpraksis. De forskellige instrumenter, som arkæologien har hentet frem fra naturens arkiver, findes nu i spilbare rekonstruktioner, som bør give en ganske præcis idé om, hvordan noget af musikken kunne have lydt. Og disse lyde har dannet grobund for Holtens værk.

Det kniber også med skriftlige kilder fra vikingetiden, men efter vikingerne blev gjort kristne, har man skriftlige vidnesbyrd om den nordiske mytologi. Fra omkring år 1200 finder vi blandt andet gudedigtet Vølvens Spådom, der beskriver verdens cykliske forløb gennem mange af de fortællinger om de nordi-ske guder. Vølvens Spådom har været oversat flere gange, og siden slutningen af 1990’erne har Su-zanne Brøgger gendigtet dette historiske gude-epos flere gange. Det er udgaven fra 2015, som lægger korpus til Holtens tonesætning.

Værket er skrevet for 8 sangere, vikingeinstrumenter og harpe og blev uropført i
Sagnlandet Lejres Kongehal ved to udsolgte koncerter i november 2021.
Nu kan man høre det ved åbningen af Koncertkapellet, Roskildes nye koncertsted for akustisk musik.

Læs mere om de medvirkende:
Musica Ficta:
https://ficta.dk

Bo Holten:
https://ficta.dk/ensemblet/bo/

Poul Høxbro:
http://www.poulhoxbro.dk/

Tine Rehling:
http://www.tinerehling.com/

Arr. Roskilde Musikforening

Støttes af:

I samarbejde med:

Forrige
Forrige
7. maj

Korfestival i Koncertkapellet (7.maj)

Næste
Næste
8. maj

MUSICA FICTA: Vølvens spådom (Bo Holten)