Dhrupad, Hildegard og overtoner

Sangerne Ashish Sankrityayan og Skye Løfvander byder på indisk ragakunst, overtonesang og musikalsk dialog på basis af Hildegard af Bingens (1098-1179) tonesprog.

Sangen ledsages af det overtonerige droneinstrument tanpura.

Ashish Sankrityayan er en mester af de sjældne med en usædvanlig præcision og klangbeherskelse, der foldes ud i rammerne af en kompleks form. Sangen er både kraftfuld og subtilt nuanceret og præget af et tonesprog med mikrotonal intonation og klang farvet af kroppens dybeste resonanser.

Dhrupad-sang er klodens ældste sakrale sangform og nok den mest raffinerede. Rødderne findes i vedisk tempeltraditions hymner og mantraer, men i mogul-tiden blev dhrupad hofmusik og udviklede sig til en klassisk kunstform. Sangen kommer til udtryk i ragaer, som med hensyn til intonation, skalaer, klangbevidsthed, form, rytme og melodi danner en meget kompleks ramme.

Skye Løfvander er en bemærkelsesværdig sanger, som bevæger sig ind til stemmens essens, til selve klangen, der udsmykkes og nuanceres på højst overraskende og fascinerende måder, han har udviklet overtonesangen i et modalt tonesprog med dybe meditative kvaliteter.

Med overtonesang trækkes rene fløjtelignende toner frem, som ligger tre oktaver over det vanlige register, så sangeren i sekvenser synger tostemmigt med sig selv. Virkningen er æterisk og dragende, rummet udvider sig, tiden opløser sig …

Se mere info her: https://kortlink.dk/dhrupad/2pdcx