Open Call - Klassisk for Børn i Koncertkapellet

PROFESSIONELLE MUSIKERE SØGES TIL KLASSISKE KONCERTER FOR BØRN I KONCERTKAPELLET I ROSKILDE

I maj 2024 åbnede Koncertkapellet, Roskildes nye koncerthus for akustisk musik. Spillestedet lægger hus til et væld af oplevelser for publikum, med koncerter, musikfestivaler, musikdramatik og meget mere. 

Koncertkapellet arbejder nu på at tilbyde klassiske lørdagskoncerter for børn og deres familier fra efteråret 2025. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig/jer, der professionelt arbejder med at formidle klassisk musik for børn. 

Har du/I en koncert eller en musikalsk forestilling, som I gerne vil berige Roskilde og omegns børnefamilier med, så send et forslag til mail@koncertkapellet.dk senest den 28.april 2025.


Mailen skal indeholde:

  • En beskrivelse af koncerten/forestillingen (max 1 side), herunder oplysninger om repertoire, varighed og om, hvordan du/I involverer børnene aktivt undervejs.

  • Korte CV’er på de medvirkende. 

  • Link til 2 lydfiler og 1 videouddrag fra Jeres koncert/forestilling (skal kunne afspilles online). Lyd og video skal være med den/de medvirkende, som faktisk synger/spiller ved koncerten.

  • Oplysninger om hvilket alderstrin koncerten er udviklet til. Vi ønsker at tilbyde aldersopdelte koncerter for aldersgrupperne 0-2, 3-5, 6-9 år. 


Klik ind på www.koncertkapellet.net/faciliteter for praktisk information om Koncertkapellet. 

Honorar for en koncert: kr 4000 pr. musiker i ensemblet. Foreslår du en solokoncert/-forestilling, bedes du oplyse din pris i mailen. 

Yderligere info: Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 25797687 (Hanne).

Vi glæder os til at høre fra jer!

Mange hilsner Koncertkapellets arbejdsgruppe “Klassisk for Børn”,

Aleksandra Vagner, Anna Avakian og Hanne Tofte Jespersen


Projektet er støttet af Roskilde Kommunes Start- og Udviklingspulje

Næste
Næste

Koncertkapellets forkvinde modtager Dansk Musikerforbunds Hæderspris